På ElevKollegiet arbejder vi ud fra den pædagogiske tilgang low arousal.
”Arousal” er et udtryk for parathed og modtagelighed for sanseindtryk. Et afpasset arousalniveau hjælper med at opretholde en tilpas opmærksomhed og fokusering og bevirker, at man kan være i balance, være rummelig, tænke og føle på samme tid.
Low Arousal pædagogik er en konflikt- og stressnedtrappende pædagogisk tilgang, som vi på ElevKollegiet anvender til at forebygge, forstå og løse konflikter ud fra. Tilgangen, som også kunne kaldes ro-givende eller tilpasset pædagogik, tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med en udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og oplever en tilstand af kaos. Udfordrende adfærd forekommer ofte, når en person oplever en intens påvirkning, og personens arousalniveau forhøjes. Dette fører ofte til konflikter, da personen let går i alarmberedskab (kamp/flugt), og ufarlige situationer tolkes som farlige. De eksekutive funktioner som fornuft og overblik svækkes, og årvågenhed, anspændthed, følelsesstorm og aggressivitet kan følge.
Derfor arbejder vi på ElevKollegiet med at skabe en omsorgsfuld og rolig hverdag for vores beboere, som ofte har vanskeligheder ift. at regulere egne følelser. Personalet skal således være deres hjælpere ift. at regulere deres arousalniveau, og ofte vil dette indebære, at vi skal støtte dem i at sænke det, fx i forbindelse med konflikter. Når arousalniveauet sænkes og roen bevares, mindsker det mængden og intensiteten af konflikter, da ro og afslappethed modvirker alarmberedskabets kamp/flugt-strategier. Herved bliver det muligt at nedtrappe, aflede og undvige konflikter.
Personalet kan nedregulere beboerens arousalniveau ved at udstråle og bevare roen i en kaotisk konfliktsituation. Dette sker gennem en affektsmitte, hvor ro, ligesom alle andre følelser, smitter. Dette er særligt vigtigt i arbejdet med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, der har vanskeligt ved at regulere egne følelser, da disse i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Beboeren ”smittes” således af personalets ro, hvoraf arousalniveau nedtrappes og dermed også konfliktsituationen.
Hvis man kan, så gør man det
Low Arousal tager, ligesom KRAP-tankegangen, udgangspunkt i menneskesyn, som tager afsæt i at ”en person altid gør sit bedste i en given situation. Dvs. at den reaktion der kommer, er personens bedste bud på at håndtere den pågældende situation. Når personen reagerer med en udfordrende adfærd, skyldes det, at denne har mistet kontrollen over sig selv og ikke kan/formår at handle anderledes. Kravet ligger uden for beboerens nærmeste udviklingszone. Det giver en forståelse og et arbejdsgrundlag, der hedder, at vores beboere ikke kommer i konflikter, fordi de vil være onde, provokere eller ønsker konflikter men i stedet som en reaktion på, at de er i en situation, som de ikke har ressourcer til at håndtere anderledes, da kravene i en given situation synes større end de oplevede ressourcer, hvilket medfører kaos og tab af kontrol. Derfor er personalets opgave at forebygge og tilpasse vores handlinger, krav, forventninger og kommunikation til den enkelte beboer, således at beboeren får de bedste betingelser for at håndtere og agere i verden. Vi arbejder således med altid at stille krav til vores beboere, der ligger inden for den enkelte beboers nærmeste udviklingszone, ligesom det er vores ansvar at stille kravet på en måde, så det bliver så let som muligt for beboeren at sige ”ja” til kravet. Således tilpasser personalet måden og ikke nødvendigvis niveauet af kravet. Det virker således nedtrappende, hvis beboeren oplever at det stillede krav stemmer over ens med de oplevede ressourcer.
”Den der tager ansvar kan påvirke”
Det betyder, at vi som personale påtager os ansvaret, hvis der opstår en konflikt, eller hvis der opstår problemer i en kravsituation. Det er vigtigt, at personalet tager dette ansvar, da det giver mulighed for påvirkning og forandring. Hvis personalet i stedet møder beboerne med infleksibilitet, vil beboeren ofte reagere med endnu mere infleksibilitet pga. affektsmitten. Det betyder i praksis, at jo mere infleksibel beboeren er, jo mere fleksibel skal personalet være. Så når en beboer afviser at deltage i en aktivitet, er det personalets ansvar at finde ud af, hvad der skal ændres, så beboeren kan sige ”ja.”
Målet er at hverken borger eller medarbejder taber kontrollen.Når personalet kontinuerligt tager ansvar og reflekterer over egne handle-og reaktionsmønstre, i de situationer, hvor der opstår udfordrende adfærd, arbejdes der med fokus på at være en del af løsningen/påvirkningen, der får noget til at lykkes. Når man arbejder med Low Arousal, er det vigtigt at man kontinuerligt øver sig i ikke at gå med op i affekt, dvs. i et højt arousalniveau, selvom beboeren gør det, men i stedet forsøger at bevare og udstråle ro. Dette kræver, at man træder et skridt tilbage i stedet for et skridt frem – både konkret og billedligt.Samspillet mellem beboerens stress og vores respons i situationen er altså centralt i Low Arousal.