Botræning er et vigtigt indsatsområde på ElevKollegiet. Det foregår dels som en bevidst intensiv pædagogisk indsats, hvor specifikke kompetencer og færdigheder styrkes og udbygges – og dels via beboernes og medarbejdernes interaktioner i dagligdagen.
Formålet med botræningen er, at beboerne på sigt kan fungere og administrere en så selvstændig livsform som muligt i forhold til udflytning og evt. etablering i en mere selvstændig boform fx egen lejlighed.
Nedenstående er nøgleord/fokuspunkter i botræningen
Husholdning:
- Lære at lave mad herunder håndtering af råvarer og køkkenhygiejne
- Lære at købe ind og herunder håndtering af økonomi, budgetlægning og kvalitetsbevidsthed
- Oprydning og køkkenhygiejne
- Sundhed
- Forståelse for andres madvaner/madkultur
- Forståelse for køkkenpligterne
Eget værelse:
- Udgangspunktet for vores tilgang til beboerne ift. dette tema er, at alle trives bedst med et ordentligt og ryddeligt værelse – også selvom man giver udtryk for noget andet
- Vi tilbyder en standard, men har samtidig respekt for den enkeltes personlige standard i forhold til niveauet
- Vi anerkender, at værelset er beboerens private rum
- Vi tilbyder støtte til oprydning, rengøring og tøjvask - støtteniveauet tilpasses den enkeltes behov samt aktuelle dagsform.
- Vi arbejder målrettet med at give beboerne ejerskab i forhold til at holde værelset rent og ordentligt
- Fokus er på at indarbejde en automatik og gode vaner
- Der arbejdes med struktur i form af ugeskema, dagsskema, opgavebeskrivelser ift. opgaver og delelementer i opgaver, tjeklister med såvel skrift som piktogrammer og kombinationer.
Personlig hygiejne:
- Udgangspunktet for vores tilgang til beboerne ift. dette tema er, at alle har det bedst med sig selv, når den personlige hygiejne er i orden
- Beboerne skal bibringes en forståelse af at også andre er påvirkede af ens personlige hygiejne
- Der er fokus på udvikling af gode og sunde rutiner ift. varetagelse af personlig hygiejne, herunder regelmæssig bad, rent tøj, tandbørstning, mundhygiejne o.l..
- Egenomsorg
- Bestilling af tandlæge og lægetider
- Deltagelse ved tandlæge- og lægebesøg