På ElevKollegiet arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tankegang, hvor omdrejningspunktet er en række relationsværdier.
Vi arbejder med afsæt i relationsværdier som er:
- Tydelighed
- Gennemsigtighed
- Forudsigelighed
- Ægthed
- Interesse
- Ikke altid accept - men ALTID respekt.
Vi ser det som en grundlæggende værdi at møde og arbejde med beboerne i det, som vi kalder ”lærende relationer.” Værdierne som er forudsætningen for lærende relationer er:
- Troværdighed
- Ligeværdighed
- Gensidig respekt
Når relationen mellem beboer og medarbejder som udgangspunkt er asymmetrisk, så er det en forudsætning, at vi evner at møde vores beboere med "ligeværdighed" og i øjenhøjde.
Når vi ønsker at udvikle beboernes selvopfattelser (identitet), er det vigtigt, at de unge mødes med en professionel normalitet, hvor de ikke stigmatiseres unødigt. Det betyder, at beboerne udvikler egen identitet og relationskompetence i samværet med det professionelle personale, hvilket stiller krav til pædagogernes egen relationskompetence og dermed egen faglige og personlige udvikling.
Centralt for vores pædagogiske tilgang er at arbejde med afsæt i relationen. Personalet skal kunne etablere tillidsfulde og respektfulde relationer i samværet med beboerne.
På den måde betragtes relationen mellem ung og voksen som krumtappen i det pædagogiske arbejde og kvaliteten af relationen er hele det udviklingsmæssige fundament.
Troværdighed er i den forbindelse nøgleordet. Hvis den voksne ikke fremstår som en troværdig samtalepartner, vil den unge enten snakke den voksne efter munden eller på forskellig vis sabotere samtalen. Den unge vil ikke være motiveret for forandring. Sanktioner eller trusler om sanktioner skaber ikke ægte motivation, men højst en adfærdsregulering, der funderes i den unges frygt eller den unges analyse af fordele og ulemper ved at gøre, som den voksne siger.
Den ægte motivations forudsætning er erfaringen med og troen på at samtalen nytter. For mange unge er denne forudsætning ikke tilstede fra begyndelsen. Tvært imod har mange unge negative erfaringer med samtaler med voksne, hvor samtaler ofte har drejet som om skæld ud eller trusler om sanktioner. Den unge skal med andre ord først socialiseres ind i en ny måde at anskue samtalen på, hvor samtalen kan være et redskab til forandring og udvikling og hvor den voksne betragtes som en hjælper og ikke en autoritet der tilretteviser og ved bedre. Derfor er det helt afgørende, at den voksne part er tillidsskabende, som fundament for at kunne agere troværdigt i den professionelle samtale.
For at være troværdig skal den voksne altså være tillidsvækkende, gennemsigtig i sine interventioner, forudsigelig på den måde, at han gør det han lover at gøre og holder, hvad han lover og være ærlig i den unges interesse.
Mere overordnet skal den voksne være empatisk, det vil sige, kunne indleve sig følelsesmæssigt og intervenere med egne følelser, kunne teste de hypoteser, der opstår i mikrokosmos og undersøge, hvad disse hypoteser udsiger om den virkelighed den unge bevæger sig i og endelig kunne bevæge sig mellem det almenpsykologiske og det specifikke niveau.
Det betyder blandt andet, at vi som professionelle, som udgangspunkt, ikke har andet valg, end at stole på, at det, som den unge fortæller os er sandt. Vi må stole på, at når den unge vælger at være i dialog, sker det med et ønske om forandring og udvikling. Vi opererer med andre ord ikke med antagelser om, at de unge lyver, at de unge er uærlige og ønsker at snyde, at de unge vil springe over hvor gærdet er lavest.
Det betyder, at vi ikke intervenerer med skepsis og mistillid til det den unge fortæller og at vi ikke indgår i en relation, hvor det handler om at afdække sandheder, som den unge holder skjult.
Dette er "grundtonen" i den pædagogiske kontakt, hvilket betyder, at de situationer, hvor vi rent faktisk skal afdække en sandhed og derfor forholder os skeptisk til den unges forklaring skal betragtes som netop undtagelser fra den herskende pædagogiske grundtone. I en sådan situation skal værdien om gennemsigtighed og tydelig være dominerende og den unge skal orienteres om konteksten for samtalen.